Niveau 2 blev undervist af Dr. Goiz selv, og det var en stor oplevelse at få viden fra opfinderen selv. Her fik vi en fuldendt liste med ting vi kan tjekke kroppen for, samt undervisning i at gøre behandlingen mere effektiv og kompetent.

Dr. Goiz er en ældre herre, hvilket også afspejlede sig i hans undervisningsstil. Han var lidt kortfattet og det galdt om at følge med. Også her var strukturen noget anderledes, og jeg er ikke i tvivl om at det hænger meget sammen med nogle af de  kulturelle forskelle der er mellem skandinavien og latinamerikanske lande. Hans viden er dog meget bred og omfangsrig, så det var interessant og meget lærerigt, og naturligvis en vigtig del af at kunne blive en god biomagnetisme behandler.

Dr. Goiz udførte flere behandlinger på dette kursus, med meget stor virkning. Han behandlede bl.a. en 5 årig dreng der befandt sig i Canada på det tidspunkt, der var meget syg med epiletiske anfald. Han behandlede drengen gennem moderen, der var på kurset i San Franciso, og moderen kunne efterfølgende berette at drengens anfald og symptomer var helt forsvundet.

Det var også på dette kursus jeg mødte flere dygtige og rare kollegaer, som jeg sidenhen har udvekslet erfaring og ideer med.